NextGen Robotics
Strategisk mål: Udvikling og videnssamarbejde fremmer grøn omstilling i den maritime branche
Fremtidens maritime løsninger
Marstal
Navigationsskole indgår i samarbejdsprojektet: MARS II, som er et udviklings-
og videnssamarbejde, der fremmer grøn omstilling og teknologisk udvikling i den
maritime branche.
Visionen er at skabe et test- og udviklingsmiljø for kystnær og autonom
skibsfart, som kan bidrage til at gøre skibsfarten grønnere, smartere og mere
sikker.
Den teknologiske udvikling indenfor det maritime område går hurtigt. Derfor er der behov for at investere i ny viden, færdigheder og kompetencer, hvis Danmark fortsat skal være førende indenfor søfart.
Formålet med MARS-projektet er at skabe optimale rammer for studerende, forskning og virksomheder i forhold til at teste og udvikle intelligente autonome teknologier og løsninger til bæredygtig skibsfart i og omkring Det Sydfynske Øhav.
Første del af projektet MARS I, blev afsluttet i 2022 med etableringen af et fysisk testcenter i Svendborg for maritim autonomi og sejlende droner.
I fase 2 deltager virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner i en række forskellige innovationsprojekter der alle har særligt fokus på: Fremtidens ø-færger, et nyt dronekoncept, retrofit til eksisterende skibe, opsamling af områdedata til opbyggelse af MARS´ Data Service Center samt afdækning af de forsikringsmæssige forhold og udfordringer, der kan være ved autonom sejlads.
Der er flere fordele ved at indføre autonome funktioner. I forhold til ø-færger, kan det være en reduktion i omkostninger. Hvis udkigspostfunktionen kan varetages digitalt, kan mandskabsressourcerne til den opgave reduceres eller anvendes til andre opgaver.
I forhold til mindre fartøjer til godstransport over korte strækninger som i fjorde og langs kysten, er der store muligheder for en mere bæredygtig transportform, hvis autonome fartøjer kan aflaste og dermed reducere godstransport på vejene.
Marstal Navigationsskole bidrager til projektet med analyse, rådgivning og udvikling af uddannelser/kurser inden for disse områder:
Afdækning af, hvilke kompetencer der er brug for i forbindelse med installation af nyt udstyr inden for digitalisering og autonomi samt eventuelt udvikle konkrete uddannelseselementer, der opfylder disse kompetencebehov.
Dataindsamling og analyse: Erhvervspartnere som færgerne M/F Højestene og M/F Hjortø indsamler data om vand, grund, vind og strømforhold og logger dem i testcentrets database. MARNAV udarbejder efterfølgende analyse af testsejladserne. Disse data skal, sammenkørt med data fra Geodatastyrelsen, meteorologiske og andre lignende data sikre, at testområdet udvikles, så der kan bygges bedre og mere præcise data-modeller for autonom sejlads.
Afdækning af de forsikringsmæssige udfordringer der er for sejlads med autonome løsninger samt udvikling af en model for, hvordan de forsikringsmæssige udfordringer kan håndteres.
Verdensmål
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse | Formålet med NextGenRobotics er bl.a. at skabe
optimale rammer for studerende, forskere m.m. ift test og udvikling af ny
teknologi | |
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur | Målet er blandt andet udvikling af intelligente
autonome teknologier til fx fremtidens ø-færger, et nyt dronekoncept, retrofit til eksisterende skibe | |
Verdensmål 13: Klimaindsats | Mindre
autonome godsfartøjer langs kyster og i fjorde kan aflaste og dermed reducere
godstransport på vejene. |
Tidsplan
Projektet løber fra 1. september 2023 til 31. maj 2026.
Organisering
og samarbejde
Leadpartner i
MARS-projektet er SIMAC. De øvrige samarbejdspartnere er SDU, MARNAV, Ærø
kommune, Faaborg-Midtfyn kommune, Svendborg kommune, Færgesekretariatet, Dana
Dynamics, Automation Lab, VesOPS, JAR Marine Consult, OMT, Tuco Group, Dacoma,
NAVTEAM, Søassurancen Danmark
I naturlig forlængelse af MARS-projektet er Marstal Navigationsskole i øvrigt ved at etablere et nyt projekt, hvor der søges midler til at indkøbe af en ny Full-mission simulator, som kan give undervisningen et massivt, bæredygtigt løft - og samtidig fungere som et testcenter for automatiserede skibe. Med en ny simulator, kan der skabes og deles data med SDU og andre partnere, der er relevante for udvikling inden for den maritime grønne omstilling og automatisering.
Økonomi
Det samlede
projektbudget er på 14.209.727 kr. og finansieres af Den Europæiske
Regionale Udviklingsfond og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse.