Udviklingsprojekter
En uddannelsesinstitution i udvikling
Marstal Navigationsskole skal være internationalt anerkendt som videnscenter for udvikling af maritime uddannelser og kurser.
Vi søsætter og deltager løbende i udviklingsprojekter, hvor
vi samarbejder nationalt og internationalt. Pejlemærkerne for de
projekter, der sættes i gang er vores kontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor de to strategiske mål
for 2022-2025 er:
- Maritime uddannelser til alle
- Udviklings- og vidensamarbejde fremmer grøn omstilling i
den maritime branche
Efterspørgslen på faglærte søfolk er stor, og der er behov for at nytænke rekruttering til branchen. Derfor arbejder MARNAV med at udvide rekrutteringsfeltet for fremtidens søfolk.
Vi skal have alle talenter i spil blandt andet ved at styrke
ligestillingen og mindske betydningen af social baggrund. Derfor skal vi
udvikle rummelige læringsmiljøer og have et skærpet fokus på de studerendes
trivsel, mens de uddanner sig. Alle skal med. Ingen må efterlades tilbage på
kajen.
Udviklingen af nye teknologiske og mere bæredygtige
løsninger på det maritime område går stærkt. Det kræver, at vi hele tiden
opsøger den nyeste viden, og har fingeren på pulsen i forhold til at udvikle og
tilpasse vores uddannelser og kurser til udviklingen. Den nyeste viden om
grønne løsninger, digitalisering og autonomi skal løbende indarbejdes i skolens
uddannelser og kurser.
Læs om de udviklingsprojekter vi har gang i: