Skip til hoved indholdet

Aspirant

Kort om at være aspirant

Er du aspirant, kan du læse første semester af uddannelsen til Skibsfører, mens du sejler. På den måde kan du sparer et halvt års skolegang.
For at komme i betragtning skal du have en aspirant-/praktik-plads i et rederi, når tilmelder du dig Marstal Navigationsskole.

Læs mens du sejler

Som aspirant kan du i din praktiktid - altså mens du sejler - læse og løse opgaver. På den måde er du forberedt til at kunne klare optagelsesprøven på Marstal Navigationsskole, som du skal bestå inden du kan begynde på din uddannelse til Skibsfører.
Under din praktiktid bliver du koblet til Marstal Navigationsskoles intranet. På den måde får du adgang til de forskellige moduler, du skal til optagelsesprøve i.

Du får også tildelt en kontaktperson på Marstal Navigationsskole, der fungerer som din mentor. Din kontaktperson, som er en af underviserne, vil hjælpe dig med at få studeret, få lavet de nødvendige opgaver og læst de forskellige lærebøger.

Spring uddannelsen til Kystskipper over

Hvis resultatet af din optagelsesprøve viser, at du har tilstrækkelig viden til at kunne følge med på 1. semester af uddannelsen til Skibsfører, kan du springe Kystskipperen over.
Den er normalt et krav for at kunne begynde på Skibsføreren.
På den måde kan uddannelsen til Skibsfører afkortes med et halvt år og den tager kun to år (fire semestre).

Hvis du ikke kan springe uddannelsen til Kystskipper over

Hvis resultatet af din optagelsesprøve viser, at du ikke kan gå direkte ind og følge undervisningen på 1. semester af Skibsføreren, så begynder du bare på uddannelsej til Kystskipper.
Hele uddannelsen til Skibsfører tager så 2½ år, som er den normerede tid.

Hold dig opdateret med nyt fra Marstal Navigationsskole

Marstal Navigationsskole

Maritimt Uddannelsescenter

Ellenet 10, 5960 Marstal

Telefon: +45 6253 1075
marnav@marnav.dk

Telefontider

Mandag til torsdagKl. 09:00 - 14:00
FredagKl. 09:00 - 13:00

Genveje

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback