Deltagerantal: Minimum 6 deltagere.
Kursusvarighed: 5 dage.
Kursuspris: 16.000 DKK
Lokation: Marstal Navigationsskole
KURSUSINTRODUKTION
Kravene til speciel uddannelse i forbindelse med sejlads i isfyldt farvand og især til sejlads i arktiske områder er stigende. Dette kursus giver en indførelse i hvad det vil sige at sejle i isfyldt farvand. Vi opdaterer løbende kursus indholdet, så det svarer til de seneste nationale og internationale krav.
Kurset peger primært på vinter sejlads i Østersøen, men da alle instruktører har arktisk erfaring kan vi let ændre fokus til at omhandle sejlads omkring Grønland eller andre arktiske områder.
KURSUSINDHOLD
Is – Definitioner, dannelse, nedbrydning og isinformationer.
Issejlads – Sejlads i is, både som enkeltskib og med isbryderassistance.
Isklasser – Krav til skibe og belastning af skibsskrog.
Winterization – Forberedelse til sejlads i koldt klima
Særlige forhold – Arbejdsmiljø, miljøbeskyttelse.
Kurset består af teori lektioner understøttet af sejladsøvelser i full mission simulatoren med en fordeling på 50 / 50.
Egen computer medbringes til kurset.